• Slide1
  • 3


For at skoledagen og undervisningen kan forløbe så godt som muligt på OLF, så alle får mest muligt ud af skolen, både socialt og fagligt, har vi fra skolens side også nogle forventninger til vores elever. 

Kære elev.

Vi forventer at:

  • Du er medansvarlig for, at undervisningsmiljøet er godt. Dvs. at du gør dit til, at der er den nødvendige ro i klassen. At du har respekt for dine kammerater, læreren, vikarer og undervisningen. At du ikke larmer, forstyrrer, kommenterer negativt, ”griner af”, ”har gang i alt muligt andet” og at du ”markerer” når du gerne vil sige noget.
  • Du tager din del af ansvaret for at fællesskabet på OLF gøres endnu stærkere.
  • Du møder til tiden og går ikke før tid, med mindre andet er aftalt.
  • Du forlader ikke skolens grund i undervisningstiden, med mindre andet er aftalt.
  • Du kommer ind, når klokken ringer, og er klar til undervisning.
  • Du er udhvilet - også for din egen skyld.
  • Du har lavet dine hjemmeopgaver, hvis du har nogen for, til de deadlines der er, med mindre andet er aftalt med læreren.
  • Du deltager aktivt og engageret i undervisningen.
  • Du ikke bruger din mobil i undervisningstiden, med mindre andet er aftalt med læreren. (Hvis dette aligevel sker, bliver mobilen lagt ned på kontoret og kan hentes, når du har fri fra skole.)
  • Du tjekker elevintra dagligt, i forhold til lektier, ture, ændringer m.m.

Og for din egen skyld, få en god morgenmad/madpakke med, så hjernen og maven har noget at arbejde med - alt sammen for at skabe de bedste rammer for undervisningen, så det bliver et trygt og godt skoleforløb for alle.