Odder lille Friskole er som navnet siger en friskole og dermed underlagt Friskoleloven. Den er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution og skal have et sæt vedtægter, der godkendes af undervisningsministeriet.
Det at evne at se værdierne hos andre og kunne være interesseret og se den mangfoldighed, der er i andre mennesker, er vores mål for dannelsen af eleverne på Odder lille Friskole. Vi vil fremme nysgerrigheden. Det gør vi blandt andet ved at have nogle stærke grundlæggende skoleværdier, værdier skabt i fællesskabet. Vi vil uddanne verdensborgere, der er fordomsfri, der kan se andre og omverdenen som værdifulde. Det kan mærkes ved, at vi har engelskundervisning fra 0. – 9. klasse, vi sender 9. klasse på en to-ugers udlandsrejse, og fra 6. klasse kan eleverne vælge faget “Sprog og internationalisering”.
At samle børn, forældre og lærere i et aktivt fællesskab. Sammen varetager vi dannelsen af børnene og skaber rammer for en undervisning, der søger og udvikler børnenes kreativitet, evne til at tænke selvstændigt og opleve i helheder.
Odder lille Friskole bygger på demokrati. Ved det forstår vi medbestemmelse, gensidig ansvarlighed, tryghed og hensyntagen i alle forhold. Det er en friskole, hvor enhver har frihed til at tro, mene og ytre sig efter sin overbevisning, selvfølgelig i respekt for såvel den enkelte som for fællesskabet. Lyst til læring er for os et centralt begreb.
På Odder lille Friskole forbereder vi eleverne til frihed og folkestyre gennem materialevalg, undervisningsmetodik, arbejdsform, debat og stillingtagen samt forskellige andre tiltag. I samfundsfag er det feks. selve fagets natur at forberede til frihed og folkestyre, herunder ligestilling og tolerance. Det opnås ved at lægge vægt på de institutioner f.eks. kommuner, regioner, Folketinget, EU, FN, UNICEF etc. som netop har folkestyre, demokrati og frihed som formål. I dansk gøres det bl.a. ved materialevalg.
En del af de materialer, vi arbejder med, er blevet til i ønsket om og nødvendigheden af frihed og folkestyre. Det samme gør sig gældende inde for sprogfagene. I undervisningen har vi bl.a. anvendt diskussion, forholden sig til, ret til at ytre sig og blive anerkendt for dette.
Frihed & folkestyre i skolen
Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau.
Værdierne, traditionerne og ånden på Odder lille Friskole er med til at skabe grobund for elevernes fremadrettede tro på demokratiets styrker, rettigheder, nødvendighed og pligter i forhold til samfundet, deri blandt at tage stilling og tage ansvar.
Derudover er der løbende samtaler på klasseniveau med klasselærere. I samværet på Odder lille Friskole er vi meget opmærksomme på, at eleverne bliver inspireret og motiveret til tolerance og demokrati.
Grundlæggende kan man først på længere sigt vurdere, om de tiltag, skolen har taget i forhold til frihed og folkestyre, har båret frugt. Dog kan vi også i den daglige undervisning løbende se resultater af bestræbelserne på, om eleverne er gearet til selvstændig stillingtagen, til at tage ansvar, danne meninger og holdninger ud fra egen overbevisning og medleven i et demokratisk samfund.
Gennem elevrådsarbejdet diskuteres det faglige indhold, emner og undervisningsformer. Vi har også en høj prioritering af arrangementer, der lægger vægt på elevernes opdragelse til frihed, folkestyre og tolerance.
Hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen.
Det er mere formen end selve fagets natur der involverer eleverne demokratisk. I den afsluttende evaluering af elevernes forskellige arbejder er der lagt meget op til en demokratisk proces ved fremlæggelser.
Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter.
På skolen forbereder vi eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens øvrige aktiviteter. Af øvrige aktiviteter der finder sted på skolen som lægger op til frihed og folkestyre kunne bl.a. nævnes:
Skolen betragter det enkelte menneske som et helt menneske. Ved dette forstås en følelsesmæssig og intellektuel balance samt en evne til at anvende sine ressourcer og kompetencer på den bedste måde.
Gennem et gensidigt, forpligtende samvær mellem elever, forældre og ansatte opstår et fællesskab, som omfatter den daglige skolegang, og som sikrer udviklingen af et dynamisk og inspirerende undervisningsmiljø, hvor der dannes grobund for udvikling og nyskabelse.
Eleverne oplever gennem skoleforløbet indgangen til et demokratisk samfund, hvor deres synspunkter og ønsker bliver hørt, med ligestilling og medbestemmelse på forskellige områder i dagligdagen. Omfanget af indflydelse øges naturligt op gennem årgangene, i rammer hvor dette kan lade sig gøre.
Eleverne skal samarbejde. Både med forskellige mennesketyper og aldersgrupper, om forskellige opgaver og i forskellige sammenhænge.
Vi lægger stor vægt på den enkeltes medansvar, uanset om det drejer sig om teoretiske krav eller praktiske opgaver og gøremål. Skolen vægter en undervisning, der er baseret på elevens aktive medvirken i læringsprocessen. Vi tror på, at den enkelte elev herigennem opnår en styrkelse af evnen til at håndtere sociale relationer mennesker imellem.
Tankegangen bag de forskellige opdelinger af eleverne bygger på mangfoldighed. Ved at tilbyde forskellige undervisnings- og læringsmetoder opdelt i forskellige strukturer kommer eleverne gennem en vifte af valg og muligheder, som sætter dem i stand til at benytte disse i andre sammenhænge. Det betyder, at den enkelte elev gennem skoleforløbet får en oplevelse af at kunne tænke kreativt og af selv at kunne handle.
Når vi sammensætter vores kommende 0. klasser, tager vi udgangspunkt i vores venteliste. Mange har skrevet sig på flere år i forvejen, hvilket ofte betyder at der står mindst 35-40 børn på den pågældende årgang. Når vi sammensætter klassen, er det henholdsvis 16 eller 18 børn vi skal bruge.
Fremgangsmåden er, at søskende har førsteret til en plads, herefter vægter vi en ligelig kønsfordeling. Det kan feks. betyde at hvis der er 8 drenge søskende, skal vi finde 8 piger. Derfor kan man risikere at man feks. har en dreng, der ikke er søskende, som står nummer 5 på listen og derfor ikke får en plads, men at der er piger længere nede af listen som får plads, for at få regnestykket til at gå op.
Vi får altid overlevering fra de børnehaver vi får børn fra, i denne forbindelse skal man som forældre, hvis man ønsker pladsen, give samtykke til at vi må indhente alt materiale fra børnehaven, det kunne feks. være:
Udtalelser
Evt. tests
PPR papirer
Handlingsplaner eller andet.
Dette for at få et så godt kendskab til barnet som muligt.
Den nye 0 kl. indkaldes til infomøde (både børn og forældre) først i marts, hvor man møder sin nye klasse første gang og får info om skolen. Den nye klasse starter op i tidlig fritter d. 1. April.
Hvis der bliver plads i en klasse optager vi elever hele året.
Når en forælder ønsker sit barn på skolen, er første kontakt med skolelederen. Alt efter barnets alder, kan barnet deltage, dette aftales nærmere. Her bliver der fortalt om skolen, hvad vi står for, vores struktur, hvordan vi arbejder osv.
Hvis der er enighed om at gå videre i processen, er næste møde med klasselæreren. Her vil barnet og forældrene høre meget mere om hvordan klassen er, hvad de laver, læreren vil spørge ind til det faglige, sociale, snakke om hvad der forventes osv.
Hvis der er et match, aftales der startdato, det er også her prøveperioden træder i kraft. Det er en prøveperiode på en måned. Denne periode giver mulighed for at skolen kan se barnet an, hvordan det fungere i klassen på skolen m.m. og Forældrene kan se skolen an, og se om det lever op til det de havde forestillet sig. Hvis en af parterne vurdere at det ikke går, stopper barnet inden for prøveperioden. Prøveperioden er betalingsfri. Hvis barnet, af en eller anden grund, ikke bliver optaget på OLF, vil forældrene få en begrundelse herfor.
Det er også klasselærerens opgave i prøveperioden – hvis dette skønnes nødvendigt – at indsamle evt. tests (via de involverede faglærere) på det nye barn. Det er vigtigt, at vi med så stor sandsynlighed som muligt, kan finde ud af, om vores nye elever er der, hvor de skal være fagligt og socialt. Samt om de passer til vores skolestruktur.
Ved opstart på skolen betales et depositum, svarende til en måneds skolepenge. Beløbet er sat efter de til enhver tid gældende takster. Sammen med dette betales den første måneds skolepenge.
Der er 50% reduktion på barn nr. 3, og barn nr. 4 er gratis. Dette depositum tilbagebetales ikke ved fortrydelse. Hvis barnet gennemfører hele skoleforløbet til og med 9. kl. dækker depositummet den sidste måneds skolegang i 9. kl., dvs. juni måned.
Hvis man stopper på OLF før tid, er der et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage. Hvis man overholder opsigelsesvarslet, bliver depositum tilbagebetalt. Hvis det ikke overholdes bruges det indbetalte depositum til at dække denne periode.
Odder lille Friskole er prøvefri. Det betyder i alt sin enkelhed, at vi ikke tilbyder folkeskolens 9 klasseprøver. Ligeledes har vi heller ikke de traditionelle standpunktskarakterer og nationale tests, som man kender fra folkeskolen.
I stedet for afgangsprøverne laver eleverne i 9. klasse et stort tværfagligt afslutningsprojekt, der omfatter både en teoretisk, praktisk og en performancedel.
Projektet fremlægges for både klassekammerater, forældre og andre interesserede. Læs mere om afgangsprojektet.
Som afgangsbevis modtager OLF-elever en detaljeret udtalelse, hvori lærerne har beskrevet elevens faglige kompetencer og deres personlige udvikling gennem skoleforløbet.
Siden Odder lille Friskole blev oprettet har skolen været eksamensfri og vi har i mange år haft gode erfaringer med at sende elever videre i uddannelsessystemet uden afgangsprøver. Det er foregået helt udramatisk og uden at nogle af vore elever har oplevet sig bremset i uddannelsessystemet, eller det de ønskede at lave. De er kommet videre den vej, hvor evnerne og lysten rakte.
Hvis eleverne har ønsket at gå direkte fra 9. klasse til f.eks. gymnasiet, har de været til en optagelsesprøve. En uformel samtale, hvor gymnasiet har sikret sig at eleverne var egnede. Elevernes tilbagemeldinger har altid efterfølgende været:” Nå, var det ikke andet?”
Vi har også et godt samarbejde med UU-vejledningen i Skanderborg/Odder, som hjælper eleverne med at finde ud af, hvad de vil efter 9 klasse.
Bliver undervisningen anderledes? Ja det gør den. Der er mulighed for i langt højere grad at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov for faglige udfordringer. Vi kan tilrettelægge undervisningen, så den er tilpasset den enkelte gruppe elever, vi kan vælge at blande det teoretiske med det praktiske, og vi har hvert år tiden helt frem til sommerferien, som vi kan udnytte til undervisning uden afbræk af prøver eller eksamen. Og der er god mulighed for at differentiere vores undervisning.
JS
DR
AB
DK
JF
KN
MK
MP
MSJ
JBB
AN
HT
ERNA
Odder lille Friskole er som navnet siger en friskole og dermed underlagt Friskoleloven. Den er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution og skal have et sæt vedtægter, der godkendes af undervisningsministeriet.
Her kan du hente skolens skolens vedtægter.
Odder lille Friskole
Randlevvej 4
8300 Odder
Man-Tors: 06.45-17.00
Fredag: 06.45-16.00
+45 8654 3866
Jakob Tscherning Schmidt
+45 2987 2022
js@odderlillefriskole.dk