Optagelse og indmeldelse

Optagelse og indmeldelse på Odder lille Friskole

Ny optagelsesprocedure for kommende 0. klasses elever på Odder lille Friskole. Gældende fra skoleår 23-24.

Odder lille Friskole, er en friskole der er anderledes på mange måder. Vores struktur, en del af vores gruppesammensætninger i skoledagen f.eks. familiegrupper, vores projektperioder, prøvefrihed, forældreforpligtelser m.m. Derfor er det også vigtig, at både forældre og skole har en god dialog omkring skolen, og om det er det rigtige valg for det enkelte barn og familien. På den måde kan kommende forældre få en mulighed for at forstå vores skole og vores værdier, så de ved hvad de går ind til. Og skolen kan danne sig et indtryk af barnet og familien.

For skolen handler det ikke om at ekskludere nogen. Men om at være sikker på, at det er et velovervejet valg der træffes. At vælge skole er en stor beslutning, og derfor er det vigtigt at der bliver taget aktivt stilling til det, både fra skolen og forældrene. På den måde er man helt på det rene med, at man vælger friskolen til, og er enig i vores måder at gøre ting på. Samt finder ud af om vi er skolen for netop dit barn og dets behov. Det vigtig for forældre, at de kender processen så snart de skriver barnet op. Samt har en forståelse for, at vi er en skole som stiller krav til børn og forældre. Vi er en skole for rigtig mange, men ikke nødvendigvis det bedste skoletilbud for alle.

Derfor vil vi hurtigst muligt, sikre at processen bliver så god en oplevelse for alle som muligt, også selvom vi godt er klar over, at nogle ikke får deres ønske om en plads opfyldt. Vores håb er at processen giver gennemsigtighed i forhold til evt. optagelse.

Selve processen forløber således:

Forældre kan skrive deres barn op til enhver tid, dette foregår med nemid via hjemmesiden www.verdensbedsteskole.dk Man kommer på listen til det ønskede skoleår, men kan ikke se hvilket specifikt nummer man er på listen. Når man har indskrevet via nem id, modtager både forældre og skole en kvittering.

Ved indskrivning giver man skolen tilladelse til at kontakte børnehaven, når den tiden kommer. (Aug/September året før skolestart, vi indhenter navnet på børnehaven).

Pædagogen fra skolen kontakter de respektive børnehaver og får overlevering af ALLE de børn (inkl. søskende) der skal starte det pågældende år. Denne overlevering er et krav fra skolens side, i forbindelse med at kunne lave den bedste vurdering at barnet som helhed, og indkaldelse til samtale i forhold til klassesammensætning.
Vi skal have samtykke til at indhente udtalelser fra børnehaven, materiale fra PPR, samt andet relevant materiale der måtte findes.

I første omgang har vi fokus på de første 25 børn på ventelisten. De 25 børn er vores udvælgelsesgrundlag som udgangspunkt til kommende 0. kl. Søskende har førsteret upåagtet hvornår de er blevet skrevet op på listen, og er dermed sikret en plads. Med mindre der er omstændigheder der viser noget andet. Ved søskende mener vi: biologiske søskende, bonus søskende, stedsøskende, plejebørns søskende. Man kan kun få fordel af søskendestatus hvis man har en søskende der går på skolen, når den nye 0. kl. bliver sammensat sidst i sep/ start oktober hvert år.
Udover det vægter vi en så ligelig kønsfordeling hvis muligt. Derfor kan vi være nødsaget til at “hoppe” i listen for at sikre den fordeling kommer på plads til at starte med.
Hvis ikke de første 25 på listen er tilstrækkeligt at vælge ud fra af forskellige årsager, går vi videre på listen.

Som udgangpunkt afholder vi kun samtaler med de børn der ikke er søskende på skolen i forvejen, samt hvis der er søskende der giver anledning til en samtale. De søskende hvis familier vi kender godt og som ikke giver anledning til yderligere samtale, indkaldes ikke.  Samtalerne bliver afholdt i sep/okt. før efterårsferien, året før skolestart. Man skal påregne det ca. tager 30 minutter i alt. Det foregår på den måde at man som familie bliver indkaldt til et møde med skoleleder, 0. kl. lærer og en pædagog. På dette møde vil vi fortælle om følgende:

  • Skoleleder vil overordnet fortælle om:
    Skolen
    Struktur
    Værdierne og fællesskab
    Forældreinvolvering og forpligtelser
    Hvad der forventes af forældre på OLF.0 kl. læreren vil fortælle om:
    Fællesskabet i klassen
    Opstart i 0. kl
    Undervisningen, samt strukturen i klassen
    Hvad børnene skal kunne, samt hvad vi forventer praktisk, socialt. modenhedsmæssigt m.m.
  • Pædagogen fortæller om:
    Tidlig fritter (1. april) og opstart.
    Alm. Fritter
    Samt gennemgår den overlevering vi har modtaget fra barnets børnehave.Udover det, vil vi fra forældrene gerne høre om barnet generelt, trivsel, modenhed, hvordan barnet fungerer i hverdagen, selvhjulpenhed m.m. og selvfølgelig hvorfor forældrene har valgt netop OLF? Samt om der er nogle ting vi som skole skal være opmærksom på, udfordringer eller andet.

Efter disse samtaler, sammensætter skoleleder, lærer og pædagog en klasse med de hhv. 16/18 børn vi vurdere er et godt match som klasse på OLF.

Herefter får man besked om man har fået en plads eller ej.
Når man kommer på klasselisten, siger man samtidig ja til at starte tidlig fritter d.1 april op til skolestart i august. Hvis ikke man kan sige ja til det, går pladsen videre til en anden.

Grunden til dette er, at vi vægter at det er vigtigt for børnegruppen som helhed at starte sammen, det sociale aspekt styrkes, der er ens afsæt for alle i en ny klasse, det er her de første relationer bliver etableret og prøvet af, venskaber bliver til, men også de indledende øvelser i at være en ny gruppe, finde ud af hvem hinanden er, få etableret en gruppe/ klassekultur og meget mere. De stifter sammen bekendtskab med skolen og finder ud af hvordan den fungere inden det rigtig går “løs” på første skoledag.

Der bliver ikke givet individuelle uddybede svar, hvis man ikke får en plads, det gør der heller ikke i dag. Dog er der en undtagelse hvis det mod al forventning, er søskende der ikke får en ellers planlagt plads.

Der bliver holdt infomøde først i marts for den nye klasse samt forældre, inden man starter i april.

Udover det skal der indbetales et ikke refunderbart beløb (svarende til en mdr. skolepenge). Dette sker i forbindelse med at blive skrevet op på den færdige liste (altså efter samtale og godkendelse).

Optagelse på andre årgange

Man kontakter skolen, med henblik på et møde med skoleleder. Til denne samtale, vil vi gerne høre om barnet, hvorfor et skoleskift er kommet på tale osv. Det er vigitg til denne samtale at man medbringer evt. elevplaner eller andet.